Ansvarsbevidst Business Controller til ISS

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vant til at analysere, rapportere og kommunikere omkring interne budgetter? Kan du holde overblik og trives du med ansvar? Så søg som Business controller hos ISS i Billund

Vi tilbyder:

  • Stilling i en stor virksomhed med gode udviklingsmuligheder
  • En attraktiv løn efter kvalifikationer
  • Opstart snarest muligt og mulighed for fastansættelse

Jobbet

Som Business Controller hos ISS bliver du en del af et team på fire controllere, der arbejder for en af ISS' store kunder. Du bliver derfor medansvarlig for resultatopgørelser og månedsregnskab samt analyse, rapportering og sparring omkring budgetter og regnskab i kundens afdelinger. Der vil være mulighed for udvikling i opgavepaletten, som afhænger af din erfaring og de kompetencer, du kommer med. Vigtigst er et skarpt og analytisk sind og et løsningsorienteret mindset, så du griber udfordringer med gåpåmod. Dine arbejdsopgaver vil i udgangspunktet omhandle:

  • Månedsregnskab (sikre korrekthed)
  • Budget og forecast
  • Analysere og sparre ift. business cases i virksomhedens afdelinger
  • Kontrollere afvigelser ved budgetter og forestå sparring af medarbejdere/afdelingsledere
  • Håndtering af debit/kredit

Du får således en bred kontaktflade og vil, som en del af arbejdsdagen, have dialog med medarbejdere og ledere, der har indflydelse på og berøring med udgifter, budgetter og regnskab i virksomheden. Vi forventer derfor, at dine samarbejds- og kommunikationsevner står skarpt, og du trives med en tempofyldt hverdag. Hos ISS bliver du en del af et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, udvikling og trivsel prioriteres højt. Din nærmeste leder og kolleger sidder på flere lokationer, men vil sørge for at klæde dig grundigt på til opgaverne. Der vil være stor fleksibilitet forbundet med stillingen og mulighed for hjemmearbejde samt en ugentlig dag på kontoret i Aarhus.

Din profil

Der kan være flere veje ind i stillingen og din uddannelsesbaggrund er ikke det mest afgørende. Vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra en lignende stilling, hvor du har siddet med flere af ovenstående arbejdsopgaver og områder. Vigtigst er dit mindset og drive til stillingen samt gåpåmod og lærelyst, når du skal starte op i et nyt job, der kræver skarpe analytiske kompetencer og sans for detaljer. Vi håber ligeledes, at du kan nikke genkendende til flere af følgende punkter:

  • Omstillingsparat og nysgerrig
  • Struktureret og detaljeorienteret
  • Vant til at arbejde med tal og beregninger, herunder dataudtræk og skabe overblik
  • Ekstrovert og god til at formidle og kommunikere

Dit primære arbejdsredskab vil være Excel, hvorfor dine evner her er en nødvendighed. Derudover arbejder du i Office pakken generelt og trækker data fra SAP, som du med fordel kender til. Dette er dog ikke et krav. Vi søger dig, der hurtigt formår at sætte sig ind i eksisterende arbejdsgange og processer, og som trives i et professionelt miljø. Du har med fordel arbejdet i en større virksomhed og trives med en uforudsigelig hverdag, hvor forandring er en naturlig del af forretningen. Derudover er det en forudsætning for stillingen, at du behersker dansk og engelsk i skrift og på tale, da koncernsproget både er dansk og engelsk.

Vi søger dig, der kan starte snarest muligt og er interesseret i et vikariat, der kan føre til en fastansættelse!

 

Praktisk

Opstart: Hurtigst muligt

Der er tale om et vikariat på 6 måneder med gode muligheder for forlængelse og fastansættelse på sigt.

Jobbet er en fuldtidsstilling, hvor du arbejder inden for almindelig kontortid. Din faste arbejdslokation er beliggende i Billund og du vil ligeledes kunne arbejde hjemme fra et par dage og/eller på deres lokation i Aarhus.

Arbejdslokation(er): Kløvermarken 300B, 7190 Billund, Danmark +

ISS kontor i Århus, Mosevej 3 8240 Risskov (og mulighed for hjemmearbejde).

 

Hvis du er interesseret i stillingen, vil vi opfordre dig til at søge allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger jo bedre er dine muligheder.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Moment A/S, Rytoften, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987944

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet