BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Airport Operation Control Center (AOCC) søger kolleger til den daglige drift af lufthavnens bagageanlæg.
Har du lyst til at gøre en forskel for de mange rejsende og kolleger ved at sikre, at lufthavnens automatiske bagageanlæg kører, så bagagen følger passagerne på både ud- og hjemrejse? Du får her en sjælden mulighed for at byde ind med faglige og personlige kompetencer til dette spændende job, hvor vi kan love, at ikke to dage er ens på vores dynamiske arbejdsplads.
Om jobbet
Bagageanlægget er helt essentielt i lufthavnen og derfor er vi ved at opbygge et nyt team, der får ansvaret for at sikre en stabil drift af bagageanlægget 365 dage om året. Din opgave bliver at overvåge/monitorere driften af bagageanlægget og tage aktion ved opståede driftsforstyrrelser.
Du bliver den, der inden dagens start skal sikre den korrekte opsætning af systemerne, så vi kan få kufferterne igennem anlægget til den rette flyver.
Mere specifikt kommer dine opgaver også til at bestå af:
- at sikre positiv og tilstrækkelig kommunikation og koordination med handlingsselskaber og andre relevante afdelinger i lufthavnen, der har snitflader til driften af bagageanlægget
- supervision og disponering af de vagtgående bagageoperatører, der i samarbejde med dig fejlretter på anlægget
- at igangsætte proaktiv vedligeholdelse af anlægget, både selvstændigt og i tæt samarbejde med lufthavnens egne teknikere
- at indgå i større projekter, der omhandler bagageanlægget og bidrager med forbedringsforslag
- at sikre overholdelse af regler indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed
- at registrere og rapportere driftsforstyrrelser og anvende systemets værktøjer til at diagnosticere og dokumentere fejl
Som en del af jobbet bliver du endvidere instruktør og skal bidrage med undervisning af nye kolleger i BOP.
Hvilken baggrund kommer du med
Da bagageanlægget består af både softwaresystemer, mekanik, elektronik, elektriske komponenter og security aspekter forudsætter det, at du har veludviklede evner indenfor procesanlæg / fuldautomatiske anlæg og kommer med en relevant procesorienteret baggrund, opbygget enten via din uddannelse eller erfaring.
Din uddannelse kan enten være automatik-, proces- eller maskinoperatør og gerne erfaring med betjening af grafisk brugerflade (HMI - eks. SCADA) eller lignende.
Personlige kompetencer - stort overblik og god dialog
Som person har du en motiverende og positiv fremtoning, og du tager selvstændigt ansvar for dine opgaver. Vi lægger vægt på, at du bidrager konstruktivt til opgaveløsningen – og mestrer at fordybe dig i den tekniske verden.
Du er en teamplayer, der evner at tilegne dig helhedsbilledet i lufthavnen. Du har god gennemslagskraft, og kan træde i karakter, hvis det bliver nødvendigt. Du bevarer roen i perioder med mange bolde i luften og har det store overblik.
Du har gode formuleringsevner på dansk og engelsk, og er rutineret bruger af IT.
Hvad kan vi tilbyde
Der er tale om fire faste stillinger på fuld tid med opstart pr. 1. december 2023.
Afdelingen er på arbejde 24/7. Du skal derfor være indstillet på, at dine vagter er placeret på alle tidspunkter af døgnet - både tidlige og meget sene vagter - inklusiv hver anden weekend.
Som medarbejder i Billund Lufthavn tilbyder vi en lønpakke med bl.a. pension, tilvalg af sundhedssikring, betalte pauser, en ekstra feriefridag, inhouse Falck Healthcare, kantineordning og en aktiv personaleforening.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef Mike Rosenstrøm på mail miro@bll.dk.
Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023, men send gerne din ansøgning og dit udførlige CV snarest. For at blive godkendt til ansættelse i Billund Lufthavn er det et krav, at du udfærdiger et udførligt CV bestående af præcise datoer (dag, måned og år, eks. 01.01.2017 - 30.11.2021) for dine ansættelser / uddannelse fem år tilbage.
Søg nu ved at klikke på "Ansøg" nederst på siden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Billund Lufthavn A/S, Passagerterminalen 10, 7190 Billund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://bll.career.emply.com/ad/driftskoordinator-til-baggage-operations-planning-bop-i-billund-airport/wm3bp0/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909645