Billund Lufthavn søger kompetencer til køkkenet i Gastro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gastro er Billund lufthavns restaurant, hvor gæsterne kan nyde et lækkert måltid af høj kvalitet, friske råvarer og i rolige omgivelser med en fantastisk udsigt over landingsbanen, før de skal ud og rejse. 

Vi har travlt og søger nye kolleger til vores hold, der deler vores begejstring for madlavning og service. Vi har et nyt og moderne køkken og dedikerede kolleger, der venter på dig. Vi går med den rigtige mavefornemmelse og modtager derfor gerne ansøgninger fra både faglærte og ufaglærte, som brænder for at arbejde med mad.

Da vi søger flere kolleger, finder vi ud af timetallet sammen, ligesom vi finder ud af, om du skal være fastansat eller det mere er et studiejob, du søger. Du har fri hver 2. weekend og du kan sagtens starte op på et lavt timeantal for så at gå op i tid hen over sommeren, hvis det er det, der passer dig bedst. Vi er nemlig fleksible og det håber vi også, at du er.

Du bidrager med ....
God køkkenerfaring og du elsker at lave mad af friske råvarer i god kvalitet. Du kan lide at arbejde i et højt tempo og du gør dig altid umage også selvom, der skal laves mad til mange gæster. Du er vant til at spille dine kolleger gode og er meget bevidst om værdien af det gode teamsamarbejde. 

Vi tilbyder
En spændende og anderledes arbejdsplads, hvor vi nyder, at ingen dage er ens. Vi har et effektivt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor alle er engagerede og dedikerede. Vi er kendt for at have et stærkt sammenhold, er dygtige til at byde nye kolleger velkommen og sætter pris på åben, ærlig og direkte kommunikation.

Du får:
•    Mulighed for fastansættelse eller studiejob 
•    Fri hver 2. weekend
•    Gode, ordentlige forhold med respekt for arbejdsmiljøet
•    Kompetente og engagerede kolleger
•    Gode sociale relationer med stærkt sammenhold
•    Attraktiv løn og mange personalegoder, f.eks. betalte pauser, gratis fitnessrum og sundhedsordning

Er du positiv og ærlig - og tør du give lidt af dig selv, så skynd dig at sende din ansøgning ved at klikke på ansøgningsknappen nederst. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere om jobbet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte salgsleder Mikkel Larsen på mls@bll.dk   

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2024, men send gerne din ansøgning nu, da vi løbende afholder samtaler og ansætter, når vi finder de rette kandidater.


 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(10-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Billund Lufthavn A/S, Passagerterminalen 10, 7190 Billund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009181

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet