BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at blive en del af en dynamisk, international virksomhed i rivende udvikling og med store globale ambitioner? Og vil du være med til at sikre høj kvalitet i såvel den nationale som internationale økonomistyring?
Så er jobbet som financial controller hos Modulex måske det, du leder efter!
Arbejdsopgaver
I økonomiteamet assisterer vi vores danske selskab Modulex A/S med en lang række opgaver indenfor økonomi, herunder alt fra bogføring, controlling, afstemninger, måneds- og årsrapportering, budgettering, skat og moms mv. På koncernplan modtager teamet rapporteringer fra de underliggende business units (placeret rundt omkring i hele verden) og samler det i én samlet koncernrapportering, på både uge-, måneds- og årsbasis. Med reference til koncern CFO vil du selvstændigt og i samarbejde med øvrige kollegaer varetage opgaver inden for ovenstående områder.
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med udfordrende og afvekslende opgaver. Du vil få rig mulighed for indflydelse på din egen arbejdsdag. Dine primære arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:
• Udarbejdelse af ugentlig koncernrapportering på likviditet og forecast for de kommende måneder.
• Udarbejdelse af månedlige rapporter både lokalt for Modulex A/S og koncernrapportering.
• Forberedelse af materiale til årsregnskaber.
• Assistere med budgettering og økonomiske fremskrivninger.
• Controlling og afstemningsopgaver.
• Mindre daglige bogholderimæssige opgaver.
• Ad hoc opgørelser og analyser i forbindelse med den løbende drift.
• Være en løbende sparringspartner med CFO i økonomiske beslutningsprocesser.
Dine kvalifikationer
Som person er du præget af godt humør, smil og har en villighed til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø. Du har fokus på detaljer, har gode IT-færdigheder og er målrettet i dit arbejde. Du arbejder struktureret, hvordu er i stand til at træffe selvstændige beslutninger og besidder et godt overblik.
Du har en god regnskabsforståelse og har erfaring med regnskabsudarbejdelse. Vi forestiller os, at du er uddannet financial controller, HD-R eller lignende med flere års erfaring f.eks. fra revisionsbranchen eller en økonomiafdeling.
Vi tilbyder
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Jobbet er en fuldtidsstilling, hvor din daglige arbejdsgang vil foregå på kontoret i Billund. Da vi prioriterer work-life balance højt, for at sikre et velfungerende arbejdsmiljø, vil der være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Er du vores nye financial controller?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Mikkel Arreborg på tlf. 31 20 10 64. Send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest fredag den 25. oktober 2024 til Helle Ulbrichsen på hu@modulex.dk. Vi afholder samtaler løbende.
Om Modulex Group
Modulex blev grundlagt i 1963 af LEGO gruppen og har i over 60 år været en førende aktør inden for skiltning og branding. Som en multinational virksomhed har Modulex global rækkevidde og tilstedeværelse i mere end 300 byer på tværs af 45 lande. Vi er eksperter i at levere komplette visuelle kommunikationsløsninger og tilbyder alt fra planlægning og design til produktion og installation af skilteløsninger.
Modulex har fokus på innovation og leverer skræddersyede projekter til kunder verden over ved hjælp af voresavancerede teknologi og globale produktionsekspertise.
Læs mere om os på www.modulex.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MODULEX A/S, Kløvervej, 7190 Billund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127532