Fra Lenin's Sovjetunionen til Putin's Rusland i dag.

Billede af Mette Skak's egen bog.
dato

Høreforeningen i Billund Kommune indbyder hermed alle interesserede til et meget spændende og aktuelt foredrag, som foregår torsdag d. 9. april kl. 14.00 i Vorbasse Sognehus, Kirkegade 19, Vorbasse. 

Lektor Mette Skak, Århus vil holde et foredrag om Sovjetunionen med emnet "Fra Lenin's Sovjetunionen til Putin's Rusland i dag".  Mette Skak har en master i russisk og historie og en ph. d afhandling i statskundskab, så hun er en kapacitet til at belyse dette kæmpe lands historie op gennem tiden. Lenin kuppede sig til magten i 1917, og der blev borgerkrig, herefter fulgte Stalin og hans tvangskollektivisering, som gik særlig hårdt ud over Ukraine, hvor landets afgrøder blev transporteret til Sovjet, og store folkemængder i Ukraine omkom af sult. Senere kom 2. verdenskrig , som endte med at gøre øst- og centraleuropa til "vasalstater" under Stalin.

Senere kom opstanden i Budapest i 1956 med den nye leder Khrustjovs. I 1964 kom Brezjnjev til tops, og det er faktisk den samme reaktionære fløj , som Putin bygger videre på for at bevare grebet om magten i dag. Der kan skrives meget mere, MEN kom og oplev Mette Skak fortælle og se hendes power point serie sammen med foredraget, og tag venner og bekendte med.

Hver gang høreforeningen har et arrangement er der teleslynge og 2 skrivetolke, så alt kan læses på et lærred. Entre kr. 30,- er inkl. kaffe og kage. Der er ingen tilmelding, man kommer blot kl.  14.00 og foredraget slutter kl. ca. 16.00. Mette Skak er forfatter og medforfatter til flere bøger, og mon ikke hun har nogle med? Foredraget er med TAK støttet af Billund Kommunes arrangementspulje.  VEL MØDT.

Kilde: Høreforeningen i Billund Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.