Grindsted Festuge inviterer børnehave- og indskolingsbørn til børnejazzkoncert.

dato

Moussa Diallo Trio bringer afrikanske rytmer til Grindsted Festuge med gratis børnejazzkoncert.

Med rødder i den vestafrikanske kultur har Moussa Diallo skabt albummet "Cirkeline & Coco rejser til Afrika", der fortæller om de farverige karakterer fra filmen "Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn". Diallo har siden turneret i Danmark, Sverige og Norge med sin trio, der består af Moussa Diallo (bas/sang), Preben Carlsen (guitar) og Salieu Dibba (percussion).

Den 27. august kan børn og voksne glæde sig til en fortryllende koncertoplevelse i Festugeteltet på Torvet i Grindsted, som en del af Grindsted Festuge 2025. Koncerten er gratis, men kræver tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Første koncert kl. 9.30 er for børnehavebørn, mens anden koncert kl. 11.00 henvender sig til børn i 0.–2. klasse. Hjemmepassere og hjemmeundervisere er også velkomne.

Koncerten er et samarbejde mellem Billund Kommune, Grindsted Festuge og Unge- og Kulturhuset. For mere information om tilmelding og programmet for Grindsted Festuge, kan man besøge www.billund.dk/festuge og www.grindstedfestuge.dk.


https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14521358/grindsted-festuge-inviterer-bornehave-og-indskolingsborn-til-bornejazzkoncert?publisherId=13560004&lang=da
Kilde: Billund Kommune