Måden hvorpå de danske plejehjem bliver drevet i dag, afhænger af de regler og rammer som den kommunale forvaltning sætter. Her er det dem som bestemmer, hvem plejehjemmenes daglige leder er, men er dette nu også den bedste løsning?
Spørger man Venstre skal dette være op til en bestyrelse, ud fra hver enkelt plejehjem. Bestyrelsen skulle dermed også bestå af både ansatte og pårørende, der derfor også fremadrettet bedst ville kunne bedømme hvad der var behov for.
Tilbage i 2009 valgte Billund Kommune, at Filskov Centret skulle lukke. Dette var borgerne i Filskov dog ikke helt tilfredse med da de fortsat ønskede, at der skulle være et plejehjem i byen.
Ved hjælp fra forskellige fonde samt borgernes egne penge, fik de samlet to millioner kroner sammen hvilket var nok til, at plejehjemmet kunne blive. I løbet af det første halvår af 2010 genåbnede plejehjemmet igen men denne gang under navnet ‘Filskov Friplejehjem’.
Dette skyldes, at det er en selvejende institution bedre kendt som et privat friplejehjem. Den måde som plejehjemmet bliver drevet på, er netop sådan som Venstre ønsker at alle de kommunale plejehjem skal drives på.
Bedre tilpasning af plejehjem
Ved at hvert enkelt kommunalt plejehjem vil få en bestyrelse, vil de ansatte have mulighed for at kunne tilpasse dagligdagen efter borgernes og deres behov.
Dette vil også gøre, at den måde vi kender plejehjem i dag vil blive anderledes da hvert plejehjem på den måde vil være forskellig. For selvom at kerneopgaven vil forblive den samme, er måden de driver det på i Billund nemlig ikke ensbetydende med, at dette også vil være den rigtige måde i København.