Salgskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Salgskonsulent til Danmarks bedste salgsstyrke – Billund, Grindsted og Vejen

Vil du repræsentere nogle af Danmarks stærkeste brands inden for drikkevarer og chips? Og er du klar til at tage dit salgs- og servicetalent med på landevejen?

Vi har brug for en ny kollega til vores team. Vi er en del af field force i Retail, og har brug for dig til at hjælpe med at pleje og vedligeholde de gode relationer til vores kunder i detailhandlen. Du får ansvar for at vores stærke brands præsenteres knivskarpt og indbydende for forbrugerne ude i butikkerne.

Bliv vores ansigt udadtil

Størstedelen af din tid bruger du på at hjælpe og servicere en fast gruppe af vores kunder, så vi får et godt salg i butikkerne.

I den løbende dialog med butikkerne skal du blandt andet drøfte, hvilke produkter der skal være på hylderne, og hvordan salget kan optimeres.

Du får din egen kundeportefølje, som du skal besøge i en fastlagt turnus.

Du bliver en del af et stærkt og dynamisk team af erfarne, dygtige og rare kolleger, som alle referer til regionschefen.

Du får den bedste støtte

Du kommer rundt til kunderne i din firmabil på gule plader, og du får en iPad med alle de salgsværktøjer, du får brug for med under armen.

Vi sørger selvfølgelig også for, at du bliver oplært og er godt klædt på til at repræsentere Royal Unibrew. Og hvis du får brug for hjælp ude hos kunderne, er dine kolleger altid kun et enkelt opkald væk.

Vi søger dig, der:

  • har 1-2 års erfaring med salg fra dagligvarehandlen
  • har en professionel og serviceminded tilgang til kunderne
  • er god til at planlægge din tid og til at strukturere arbejdet
  • bor i området og har et gyldigt kørekort.

Derudover er du ikke bange for at tage fat, da jobbet er fysisk krævende.

Vil du med på vores rejse?

Så send en ansøgning ved at klikke på "Ansøg" hurtigst muligt, vi holder løbende samtaler.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regionschef Martin Blach på telefon 20 72 53 37.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Royal Unibrew en af de førende drikkevareleverandører – ikke bare i Danmark, men på en række internationale markeder. Vi står bag traditionsrige brands som Faxe Kondi, Nikoline, Egekilde, Pepsi Max, Royal Beer og Heineken. 

Hos os får du mere end 2.700 kolleger på verdensplan, der sammen udvikler drikkevarer, vi kan mødes om. På dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid.  

I Royal Unibrew er du med til at udfordre rammerne for bæredygtighed, så vi kan blive den mest bæredygtige drikkevareproducent om 5 år. Du er med på et hold, der hele tiden arbejder for at være den foretrukne samarbejdspartner, som sikrer kunderne et mangfoldigt udvalg af drikkevarer. Og du er med til at styrke lokal sport, musik og foreningsliv. 

Læs mere på www.royalunibrew.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=376d3cc8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Billund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Royal Unibrew, Faxe Alle, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=376d3cc8&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889021

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet