BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du ledererfaring eller talent for ledelse? Synes du, at moms, lønsumsafgift og revision er spændende? Så kan du være vores nye funktionsleder for en enhed, der arbejder med afgørelser inden for moms og lønsumsafgift i sager med nogle af Danmarks største selskaber.
Dit ansvarsområde
Du får ansvaret for en enhed med engagerede og dygtige specialister, der sammen med søsterkontorerne i Aarhus og København sidder med sagsbehandling og afgørelser inden for revision og kontrol af moms og lønsumsafgift. Kontoret har før været en del af en afdeling bestående af Århus og Odense, men gøres nu til en selvstændig enhed.
Da sagskompleksiteten er meget stor, er det vigtigt, at du kan sætte kursen for opgaveløsningen, indgå i dialog om sagerne samt se sammenhængene mellem de forskellige faglige emner.
Derudover vil dine opgaver være at:
- sikre fokus på kvalitet og faglighed i enheden og i sagerne
- sikre medarbejdernes kompetenceudvikling
- omsætte strategier, politikker og mål til egen enhed.
Tillidsfuld ledelsesstil
Den rette kandidat er fagligt velfunderet indenfor moms og lønsumsafgift, så du kan være en tillidsfuld sparringspartner på det fagligt, meget komplekse område. Du kan også komme fra eksempelvis revisionsbranchen med talent for ledelse.
Du har oparbejdet faglig tyngde via en relevant uddannelse eller dit arbejde. Du har arbejdet praktisk med området i flere år. Du har ikke nødvendigvis ledelseserfaring, men du har talent for ledelse.
Du vil samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, hvorfor du skal være god til at tænke i helheder, kunne bevare overblikket og have øje for de relevante tværgående arbejdsprocesser. Du motiveres desuden af at samarbejde på tværs.
Via din lederstil skaber du resultater gennem dialog, tillid og med respekt for faglighed, og du medvirker til at medarbejderne i enheden arbejder selvstændigt, er selvledende og samtidig er dygtige til at dele viden. Din arbejdsstil er struktureret, og du har gode analytiske evner og formår at sætte dig ind i komplekse faglige problemstillinger. Dine samarbejdspartnere beskriver dig som åben og imødekommende, men samtidig som tydelig, retningssættende og forhandlingsstærk.
Om afdelingen Store selskaber
Afdelingen Store Selskaber er organisatorisk placeret i fagområdet Selskaber i Skattestyrelsen. I Store Selskaber arbejder vi med de ca. 10.000 største virksomheder i Danmark.
Du bliver en del af en velfungerende ledergruppe i Store Selskaber med en bred faglig baggrund. Vi har tilsammen en lang erfaring med de forskellige områder, hvorfor du med sikkerhed kan tilegne dig stor faglighed og viden. Vi arbejder tæt sammen og har stor fokus på faglig sparring.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 7. september 2023.
Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Dronningen.
Spørgsmål besvares gerne af underdirektør Sune Lauritzen på telefon 72 37 65 16 eller kontorchef Peter Høffner på telefon 72 37 52 21.
Vi holder løbende samtaler. Der indgår en logisk test og en personprofilanalyse i forbindelse med anden runde samtaler. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Tiltrædelse pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er: Englandsgade 25, 5000 Odense C.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Billund, Cargo Centervej, Cargo Centervej 79, 7190 Billund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171604&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894793