Den 4. maj markeres Danmarks befrielse rundt i landet med lys i vinduerne. Det gør man også i Vorbasse Sognehus mandag aften fra kl. 19.00 til ca. 21.30.
Siden det nye Sognehus blev bygget har de 2 foreninger i fællesskab markeret befrielsen, hvor mange forskellige foredragsholdere har fortalt om både besættelse og befrielsen, og årene efter befrielsen. I år kommer historike Anders Brandt Lundager fra politimuseet i Kbh. Han vil bl.a. vise en nyere film om befrielsen og den jubel det skabte den 4. maj 1945 om aftenen.
Lundager har specialiseret sig tyskernes voldsomme handling den 19. sept. 1944 hvor de i løbet af dagen arresterede over 2000 danske politifolk, og sendte dem i tyske KZ lejre. Midt i foredraget serveres der kaffe og varme hveder, og derefter bliver der mulighed for at stille spørgsmål.
Der vil også blive oplæst en kort fortælling om en dansk pige som var 10 år den 19. sept. 1944 som sad og så på Gestapo som hentede alle politifolk på politistationen i Kbh.
Så skal vi naturligvis også synge sangen "En lærke letted" . Høreforeningen benytter skrivetolke ved alle arrangementer, så alt hvad der fortælles kan læses på et lærred, ligesom der er indlagt teleslynge. Alle er hjertelig velkommen denne aften. Entre inkl. kaffe og varme hveder er kr. 50,- Der er ingen tilmelding..