BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du analytisk stærk og har interesse i både vagtplanlægning og lønhåndtering? Har du lyst til at kickstarte din karriere i en dynamisk og spændende virksomhed? Så har vi den perfekte mulighed for dig!
Vi søger en engageret og lærenem trainee, der er klar til at dykke ned i opgaver inden for både vagtplanlægning og lønadministration i vores afdeling for Løn & Planlægning.
Afdelingen er en del af HR, og du bliver en del af et team på otte kolleger, der arbejder tæt sammen om at understøtte ledelsen og driften omkring løn- & vagtplanlægningen i Billund Lufthavn.
Om stillingen
Som vores nye trainee vil du primært fokusere på vagtplanlægningsopgaver, men med tiden vil du også få et godt indblik i lønkonsulentopgaver. Dine primære opgaver vil inkludere:
- Udarbejdelse og tilpasning af vagtplaner i overensstemmelse med driftsbehov, bemandingskrav og gældende lokalaftaler
- Evaluering og optimering af bemanding samt administration i forhold til lokalaftaler, overenskomster og love
- Deltagelse i klargøringen af timeregistrering til lønafregning
- Support og sparring med områdernes ledelse for at sikre optimal bemanding
- Kontrol og sikring af korrekt lønudbetaling i overensstemmelse med gældende lokalaftaler og overenskomster
- Diverse ad hoc-opgaver relateret til både vagtplanlægning og løn
Din profil
Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, f.eks. inden for økonomi, administration eller lignende.
Det er vigtigt for os, at du har gode kommunikationsevner og er i stand til at samarbejde og interagere på forskellige niveauer i organisationen. Endvidere lægger vi vægt på, at du har stor systemforståelse, er stærk i Office-pakken – særligt Excel - og er villig til at sætte dig ind i nye systemer, som f.eks. LESSOR.
Om dig
Som person besidder du et godt personligt drive og har lysten til at udføre dine opgaver selvstændigt, struktureret, hvor du planlægger dine egne opgaver og er i stand til overholde deadlines, selvom der kommer afbrydelser og/eller ændringer i dagens opgaver.
Du leverer et professionelt stykke arbejde, er analytisk anlagt med øje for detaljerne og sikrer, at kvaliteten altid er i top. Du motiveres af at lære og udvikle dine kompetencer, som i dette tilfælde er indenfor både vagtplanlægning og lønadministration.
Du tager ansvar for dine opgaver og det falder dig naturligt via din positive personlighed at samarbejde med kollegerne og udvise imødekommenhed for derigennem at levere en god service.
Hvad kan vi tilbyde
Der er tale om en fast stilling på fuld tid 37 timer ugentligt – gerne med opstart pr. 1. december 2023.
Som medarbejder i Billund Lufthavn tilbyder vi en lønpakke med bl.a. pension, tilvalg af sundhedssikring, betalte pauser, en ekstra feriefridag, inhouse Falck Healthcare, kantineordning og en aktiv personaleforening.
Vil du vide mere om jobbet?
Er du interesseret, og har du lyst til at høre mere om denne unikke mulighed? Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Lau Sunde på lsu@bll.dk.
Søg stilling ved at klikke på "Ansøg" herunder. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.
Du kan læse mere om Billund Lufthavn på www.bll.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Billund Lufthavn A/S, Passagerterminalen 10, 7190 Billund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920181