BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med 3D teknologier i en virksomhed med godt samarbejde og gode kollegaer?
Hos Zebicon a/s i Billund søger vi en ny kollega, som vi kan uddanne til at blive 3D specialist i vores metrologiafdeling. Zebicon leverer 3D målesystemer og serviceydelser inden for 3D scanning og opmåling.
Din kerneopgave består i at arbejde med 3D måleudstyr og foretage 3D scanning og opmåling af tekniske emner, samt efterfølgende analyse og rapportering. Du skal lære et nyt håndværk i den digitale verden, og vi klæder dig godt på både med sidemandsoplæring og online undervisning.
Vi arbejder med både små og store danske virksomheder inden for blandt andet plast-, medico- og vindindustrien. Sammen med kunderne finder vi løsninger – og er med indtil løsningen virker.
Hos os får du høj faglighed, stor selvstændighed og bliver en del af en højteknologisk virksomhed
Vi tilbyder dig et højt fagligt niveau, selvstændige og meget afvekslende arbejdsopgaver, udfordringer med praktisk problemløsning, en højteknologisk værktøjskasse og en god, fast løn. Desuden et stærkt fællesskab i en lille virksomhed med humoristisk og uhøjtidelig stemning.
Det tager tid at specialisere sig i 3D scanning, så du får en lang indkøringsperiode med tid og ro til oplæring. Det er derfor vigtigt for os, at du er mere end klar til at dygtiggøre dig, tager ansvar og er nysgerrig på os og vores teknologi.
Vi skræddersyr din oplæring ud fra dine faglige kompetencer, så du bliver selvkørende, men med et stærkt teknisk og kollegialt bagland.
Er du vores nye kollega?
Du bliver del af et stærkt team i vores metrologiafdeling, der udfører opmåling og kvalitetskontrol for Danmarks førende industrivirksomheder. I vores team lægger vi vægt på, at du kan sætte flueben ved følgende fire karaktertræk.
- Du har et godt teknisk hoved. Du elsker at fordybe dig i tekniske problemstillinger og er god til at finde løsninger på et operationelt niveau. Vi har høje forventninger til de resultater, vi skal skabe sammen. Derfor forestiller vi os, at du er nysgerrig, har sans for detaljen og kan arbejde selvstændigt. Du kan med fordel have en baggrund som produktionsteknolog, teknisk designer, industritekniker eller måletekniker.
- Du har sans for kvalitet. Hos Zebicon leverer vi målerapporter, der er med til at godkende og kvalitetsstemple vores kunders produkter. Derfor skal vi selv have fuldstændigt styr på kvaliteten, når noget bliver sendt ud af huset. Du er omhyggelig i dit arbejde, og måske har du tidligere arbejdet i en kvalitetsafdeling eller i tæt samarbejde med en.
- Du er klar ved måleudstyret – også i marken. Du kan godt lide at udforske ny teknologi og betjene high-end udstyr. Vi har en avanceret maskinpark, der skal køre hver dag for at levere scanning og opmåling til vores kunder. Du står klar ved startknappen, både i huset og på længerevarende opgaver hos kunderne, hvor målingerne ofte er på store komponenter fra jorden eller i højden. Vi sætter pris på fleksibilitet – og vi giver også igen den anden vej.
- Du kan tale med alle. Du arbejder sammen med både kunder og kollegaer, når du løser dine opgaver. Derfor er det vigtigt, at du har god forståelse for andre mennesker og kan kommunikere på flere niveauer. Du er klar på at lave kundedemonstrationer i tæt samarbejde med vores salgsafdeling.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- Rutine i tegningslæsning og har arbejdet med 3D CAD-software
- Stor interesse for at lære om vores software og teknologi
- Kendskab til måleteknik
Du bliver del af et teknisk team med højt ambitionsniveau
Vi ønsker en ambitiøs tekniker, der bidrager til, at vi når det høje niveau, som vi hele tiden stræber efter. Det gælder især serviceopgaver, som du selv tager ansvar for at gennemføre og aflevere til tiden. Eksempler på konkrete opgaver efter din oplæringstid kunne være:
- 3D opmåling. Du udfører 3D opmåling med de nyeste teknologier, af små og store emner. Du er klar til at arbejde med både manuelle og automatiserede processer.
- On-site kvalitetskontrol. Du arbejder ofte on-site med vores store kunder i vindindustrien, hvor hverdagen kan være uforudsigelig. Du håndterer situationen og finder løsninger med et smil.
- Inspektion og rapportering. Du kan overskue kundeemner og -tegninger, og systematisk og grundigt udarbejde en komplet målerapport. Du klarer dialogen med kunder ved spørgsmål relateret til dine opgaver.
- Præsentation og formidling. Du deltager ved messer og interne åbent hus-arrangementer, hvor du stolt præsenterer vores 3D teknologier og demonstrerer, hvordan udstyr og software fungerer.
Du kommer ind i et velfungerende team af specialister, hvor du bliver klædt på til rollen, og hurtigt får frihed under ansvar. Arbejdstid er 37 timer pr. uge med fleksibel arbejdstid. Start snarest muligt.
Vil du være en del af teamet?
Tænker du, at dette job er det rigtige for dig og ser du et godt match? Så ansøg hurtigst muligt og senest 30. september 2023.
Du er også velkommen til at kontakte Kim Soele Demant på 41 96 49 53, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Billund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ZEBICON A/S, Hedegårdsvej, 7190 Billund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.jobindex.dk/jobannonce/490940/3d-specialist-til-hoejteknologisk-3d-maalevirksomhed-kombiner-haandvaerk-med-digitale-loesninger
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909157