Billund Trav, der står til at skulle lukke, skal have ny energi i form af et nyt bykvarter. I den forbindelse havde Billund Kommune i samarbejde med Kirkbi valgt, at invitere borgerne til en såkaldt visionsdag. Her kunne alle de interesserede fremmødte borgere, komme med bud på hvad det nye bykvarter skulle indeholde.
Visionsdagen som fandt sted lørdag den 28. august 2021, havde da også et pænt antal af fremmødte.
Der gik da heller ikke længe før at fokusset hos de mange fremmødte borgere lå på henholdsvis bæredygtighed, unges liv, fællesskab og genbrug.
For syvoghalvfjerds årige Ingrid Vellesen var det vigtigt at naturen blev bevaret.
Spurgte man derimod Gry Daugbjerg og Karoline Vibe-Pedersen på henholdsvis ti og atten år, syntes de der manglede et sted for de unge.
Det er specielt de tolv årige og opefter der efterspørger et nyt værested hvor de kan være mellem skole og hjemmet.
Kedelige farver
Spørger man de unge omkring Billund og deres opfattelse af byen generelt, fremstår den næsten som kedelig.
Byen, som er kendt som “Børnenes Hovedstad”, tager da muligvis heller ikke førstepladsen når det kommer til at fremvise det budskab med deres altid grå, hvide og brune nuancer.
Robert Kristensen er netop flyttet i et lækkert parcelhus i byen, men da ingen af dem egentlig har brug for den store grund, kunne kan da godt have nøjes med at leje fremfor at eje.
Han håber derfor på, at der i det kommende bykvarter kommer til at være lidt for enhver smag boligmæssigt.