Flere besparelser

Profilbillede
dato

Hvad nytter det at reklamere sig som ‘børnenes hovedstad’, hvis det i sidste ende kommer til at være på børnenes bekostning at der skal spares? 

Den 5. oktober 2021 skal det kommunale budget for næste år, godkendes i byrådet. Her vil det, hvis forslagene til det kommunale budget for 2022 bliver godkendt, blive børnene det går ud over i form af besparelser. 

Dette vil blandt andet betyde at alle ansatte med pædagogisk baggrund, vil blive reduceret. Derudover vil det blive en væsentlig større omkostning for forældre fremover at sende deres børn i vuggestue eller fritidshjem. Og hvis det ikke var nok, så ser det desværre også ud til, at antallet af lukkedage i de kommunale institutioner, vil blive fordoblet fremadrettet. 

Årsagen til de store kommunale forandringer, skal findes ved Billund Kommune. Her har de nemlig den seneste tid, opdaget en relativ høj stigning i udgifterne hvilket gør, at der er nødvendighed for lidt omrokering i de forskellige områder. 

Nedgang i pædagoger

Ser man på de mange forslag til næste års budget lyder en af dem på, at den samlede lønsum til pædagoger skal være på halvfjerds procent, mens de resterende femten skal bruges på pædagogiske assistenter. 

Udvalget foreslår derudover også, at øge antallet af lukkedage så der fremover ikke kun vil være fem men derimod hele ni. Et andet forslag lyder på, at hæve beløbet inden for fritidshjem, således at den i fremtiden vil være på femogfirs procent frem for de nuværende femoghalvfjerds procent.

Kilde: Redaktionen