Kommunalvalg: 59 kandidater i Billund Kommune

Profilbillede
dato

Ligesom at du begynder at kunne se en masse juleting på hylderne rundt omkring i supermarkederne, kan du altså også nu forberede dig på det kommende kommunalvalg. 

Tirsdag den 5. oktober 2021 kunne du nemlig allerede gå i gang med at beslutte, hvem du mener der skal være med i byrådet de næste fire år. 

Det er netop blevet muligt for dem, der ikke kan deltage på selve dagen at afgive deres mening i form af en brevstemme til årets kommunalvalg den 16. november 2021. 

Mere præcist er det i perioden fra den 5. oktober og frem til fredag den 12. november 2021, at du som dansk statsborger kan brevstemme. Du behøver ikke nødvendigvis være i din egen kommune, når du stemmer. Din stemme vil blive sendt videre til den korrekte kommune efterfølgende. 

For borgerne i Billund Kommune vil det i år være muligt at lægge sin stemme på 59 forskellige kandidater. Det er til forskel fra sidste gang, hvor der var hele 64 kandidater. 

Mulighed for brevstemme

Hvis du er en af dem der har tænkt sig at brevstemme, skal det gøres inden for åbningstiden hos den lokale borgerservice. På Billund Bibliotek holder Borgerservice åbent om onsdagen mellem klokken 13 og 18.

I Magion vil åbningstiden være mandag-onsdag fra kl. 10 til 15.30, mens der torsdag vil være mulighed for at brevstemme helt indtil kl. 18.00. Fredag vil Borgerservice være åbent fra kl. 10 til 12.00.

Kilde: Redaktionen