Elsker du kunst og at fortolke kunst, så skal du sætte kryds i kalenderen den 11. og 12. september 2021. Her bliver Billund Centret nemlig til ‘Art Billund Centret’, for en weekend hvor hele enogfyrre kunstnere vil udstille deres værker.
Til kunstudstillingen vil der foruden den mere traditionel kunst, også være mange andre forskellige former for værker. Der vil derfor være lidt for enhver smag hvad end du er til tegninger, akryl og oliemalerier, grafisk, keramisk, skulpturer, glaskunst, fotografier eller mere hen i stil med digital art samt mixed media.
Selvom at mange af kunstnerne er fra lokalområdet, skal du ikke føle dig snydt. Her vil både være kunstnere med dansk såvel som international baggrund, hvilket kan afspejle sig i kunsten.
Lang venteliste
Spørger man Billund Kunstforening og Billund Centret, ser det da også ud til, at blive en vældig eftertragtet weekend. Interessen for den kommende kunstudstilling i Billund centret, har været så overvældende, at de har været nødt til at sætte kunstnere og deltagere på venteliste.
I weekenden hvor kunstudstillingen bliver afholdt, vil der være rig mulighed for de kunstinteresserede at møde kunstnerne bag værkerne. Ender du med at falde pladask for et bestemt værk som du bare føler du må eje, så bare rolig - mange af værkerne vil være til salg. Udstillingen åbner lørdag den 11. september kl. 11:00.