Dengang corona pandemien for alvor kom til Danmark og senere var grunden til, at landet mere eller mindre lukkede ned, gik arbejdsmarkedet i stå. Ikke nok med, at arbejdspladserne skulle omstrukturere hele deres hverdag, så mistede rigtig mange også deres job.
I den forbindelse kunne man også hurtigt se, at antallet af ledige hos jobcentrene steg betydeligt. Corona-krisen har uden tvivl været rigtig svær for arbejdsmarkedet at komme igennem, men der hvor der var overflod af ledige, er det nu modsatte effekt, man oplever.
I Billund Kommune er antallet af ledige nemlig så lav, at adskillige virksomheder i og omkring byen længes efter arbejdskraft. Ifølge Danmarks Statistik var antallet alene i juli måned helt nede på 2,1 procent.
Men hvorfor er det skidt, at der er så få ledige tænker du nok. Her handler det om, at der helst skal være en afbalanceret fordeling mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.
Stopklods for udvikling
Den store mangel på arbejdskraft i form af medarbejdere har desværre også den triste eftervirkning, at flere og flere virksomheder har måtte forlænge deres vision om udvikling og dermed også vækst fremadrettet.
Derudover har mange af dem også set sig nødsaget til at afvise forskellige arbejdsopgaver, da der simpelthen ikke er hænder nok til at håndtere dem.