Lego League er skudt igang

Profilbillede
dato

Er du også vild med at bygge og kan du også bruge timevis på lego? Så er det nu, du skal sætte kryds i kalenderen. 

Den 13. november 2021 går det nemlig løs på Kløvermarken 35 i Billund. Her vil der blive afholdt en stor turnering med dertilhørende udstilling i forbindelse med årets ‘First Lego League’. Mere end tusinde hold fra henholdsvis Danmark, Sverige og Norge har tilmeldt sig det store arrangement, og skal derfor de næste to måneder arbejde intenst hen imod robotkonkurrencen - lavet med lego.

Kigger man nærmere på de tilmeldte indenfor Danmarks grænser, er der fra Billund Kommune alene omtrent 120 tilmeldte elever. De konkurrencedrevne og lego-glade elever kommer hver især fra Billund Skolen, Grindsted Privatskole, Vestre Skole samt ISB og er alle mellem 6 til 16 år.

Transport tema

I bedste corona-stil, er det overordnede tema for dette års arrangement ‘Cargo Connect’. Her skal eleverne arbejde hen imod, at løse en række problematikker samt andre udfordringer omkring transport og logistik. 

Udfordringerne eller de såkaldte problematikker kan både vise sig at være nuværende men også fremtidige. 

Undervejs vil lokale branche-aktører fra Billund Lufthavn og A. Hartroth Transport være til stede således, at de kan give feedback og gode råd, som der muligvis ikke tænkes over i hverdagen fra elevernes side. 

Kilde: Redaktionen