Nyt budgetforlig styrker velfærden

dato

Som hjemsted for Børnenes Hovedstad er det naturligt, at børn og unge har fyldt meget i årets budgetforhandlinger. Kommunalbestyrelsen har derfor aftalt at tage ansvar for de stærkt stigende udgifter til specialundervisning, som udfordrer budgettet til almenområdet.

Kommunalbestyrelsen har bl.a. aftalt at øge midlerne til Centerklasserne på Lynghedeskolen med 1,4 mio. kr. årligt og dermed støtte de elever, der har de mest vidtgående vanskeligheder. Derudover tilføres yderligere 1,6 mio. kr. i fleksible undervisningsformer fra 2025 og frem, hvor eleverne fastholdes i den almene undervisning, men tilbydes særlig støtte for at gennemføre skoleforløbet. Der afsættes også 2,2 mio. kr. til renovering af naturfagsfløjen på Vorbasse Skole for at sikre optimale betingelser for børnenes læring, samt 600.000 kr. til solafskærmning på BillundSkolen.

Med budgetforliget tilfører kommunalbestyrelsen 14,9 mio. kr. til at imødegå udgiftspresset på det specialiserede socialområde - fordelt med 2,2 mio. kr. til det specialiserede ungeområde og 12,7 mio. kr. til handicap- og psykiatriområdet for voksne. Samtidig etableres en hotline for psykisk sårbare, som har til formål at skabe ro og tryghed for borgere, der oplever svære situationer. Der afsættes også en generel pulje på 0,6 mio. kr. til at løfte kvaliteten i ældreplejen, ligesom der sker en reorganisering af voksenstøtteområdet.

Kommunalbestyrelsen har desuden aftalt at afsætte 0,8 mio. kr. til en hjemlig og demensvenlig indretning af Værestedet, som er kommunens specialplejehjem for borgere med demens. Samtidig tilføres 1 mio. kr. årligt til at styrke personalesiden på Værestedet.

Billund Kommune er karakteriseret ved et driftigt erhvervsliv - lokalt forankret med globalt udsyn, og kommunalbestyrelsen vil gerne understøtte virksomhedernes udvikling. Der er vokseværk i erhvervslivet på tværs af kommunen og inden for en bred vifte af industrier. Kommunen ønsker et fortsat tydeligt, politisk fokus på at levere en god og smidig erhvervsservice, der er kendetegnet ved gensidig dialog med erhvervslivet. Derfor er der afsat penge til den videre behandling af lufthavnens udvidelsesplaner, som er kommunens port til omverdenen.

Erhvervslivet i Billund Kommune er kendetegnet ved en række fyrtårne inden for især turismeområdet. Virksomhederne har en vital betydning for kommunen. Derfor har kommunalbestyrelsen afsat yderligere midler til Destination Trekantområdet og et nyt kultursamarbejde mellem seks af kommunerne i Trekantområdet. Forventningen er, at der fortsat kan skabes store kulturoplevelser i området til glæde for kommunens borgere. Samtidig er der afsat penge til at hjælpe det kreative fællesskab fra Nordre Skole ”Kunstnernes Hus” godt i gang, ligesom finansiering af Grindsted Festuge fortsætter, så borgerne fortsat møder kulturelle indslag og aktiviteter.

Kommunalbestyrelsen har også besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til en model, der styrker muligheden for, at kommunale praktikpladser eller småjobs kan blive kombineret med lønnede timer i de kommunale institutioner. Det kan have stor værdi for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, at deres praktikforløb bliver kombineret med udbetaling af løn for det arbejde, de udfører. Det gavner både deres mulighed for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked og på sigt et godt arbejdsliv. Kommunen ønsker at understøtte dette gennem kommunale praktikpladser eller småjobs, så kommunen også tager sin del af det sociale ansvar og understøtter muligheden for på sigt


https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14029123/nyt-budgetforlig-styrker-velfaerden?publisherId=13560004&lang=da
Kilde: Billund Kommune