Ønsker du ikke også at dine og dine nærmestes børn, får en god og ikke mindst tryg opvækst? At deres rettigheder bliver overholdt, og at de har muligheden for at komme på ferielejre?
Mobning, seksuelle overgreb og vold er blot nogle af de ting danske såvel som udenlandske børn gennemlever hver evig eneste dag, også selvom det ikke burde være muligt. Corona pandemien og alt hvad den har medført, har naturligvis heller ikke gjort hverdagen nemmere for mange børnefamilier, der nu står endnu mere udsatte og sårbare end før.
Hvis du ligesom jeg, ønsker at gøre hverdagen bedre for børn rundt omkring i verden, så mangler de indsamlere til Red Barnet i Billund. Indsamlingen vil finde sted søndag den 5. september 2021.
Du kan læse nærmere om Red Barnet her
Coronavenlig indsamling
Corona pandemien har ligesom så meget andet, også haft en indvirkning på Red Barnet og deres arbejde. Sidste år blev derfor første gang, at organisationen måtte finde på alternative måder hvorpå de fortsat kunne samle ind til børnene.
Som en del af bekæmpelsen mod corona, og dermed også begrænse smittespredningen, gennemførte de indsamlingen uden kontanter. Da pandemien fortsat er i omløb nogle steder, vil Red Barnet igen i år, kun tage imod indsamlinger gennem mobilepay og- eller sms. Alle indkomne donationer vil derfor også blive sendt direkte til Red Barnet.