En uidentificeret mand er efterlyst for forhold begået den 11. og 12. juli 2023 i Give, Brande og Billund. Manden, der kan have hjemme i andre dele af landet, har ved at udgive sig fra at være fra en bank snydt ældre borgere til at udlevere deres betalingskort til ham. Der blev herefter hævet kontanter.
I forbindelse med efterforskningen beder Sydøstjyllands Politi offentligheden om hjælp til at identificere den formodede gerningsmand, som er blevet optaget på overvågningskameraer.
Manden beskrives som:
- Spinkel af bygning og lys i huden.
- 20-30 år, kronraget.
- Han var iført sort bøllehat med tre gule prikker, solbriller, sort t-shirt, beige bukser, sorte og grå kondisko med hvidt Nike-logo.
Politiet ønsker henvendelser fra personer, der kan genkende manden på billederne. Hvis du kan hjælpe med at identificere manden, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Billund og Brande 2">
Billund og Brande 3">
Billund og Brande 1">